Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget i Bornholms Regionskommune vil forlænge Nexø Taxis tilladelser i 10 år uden krav om at være tilknyttet et bestillingskontor.
Dansk Folkepartis Torben Rønne-larsen var som eneste medlem af udvalget imod tilladelserne.
På Bornholm er der 25 besatte taxibevillinger, hvoraf de 13 fordelt på otte vognmænd er tilknyttet det fælles bestillingskontor. 12 bevillinger fordelt på fire vognmænd står udenfor bestillingskontoret.
De vognmænd der ikke er tilsluttet bestillingskontoret, er hjemmehørende i henholdsvis Allinge, Pedersker, og Nexø.
De fire bevillingshavere, der i dag står udenfor bestillingskontoret, er ikke pålagt pligt til at deltage i en telefonvagtordning.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.