Håber på nyt tilskud til jamsessions
Johann Gustav Skov-Hansen. Arkivfoto

Håber på nyt tilskud til jamsessions

AF BJARNE HANSEN / Søndag 24-1-21 - 09:51

RØNNE - Musikeren Johann Gustav Skov-Hansen håber at få et tilskud på 30.745 kr. fra Bornholms Regionskommune.


Jamsessions
Sidste år fik Johann Gustav Skov-Hansen 15.000 kr. fra kommunen til et lignende projekt med jamsessions.

Det fremgår af ansøgningen, at formålet med fire jamsessions er at skabe nogle trygge rammer, hvor såvel nye som garvede bornholmske musikere kan afprøve grænser og hente inspiration gennem musikalsk interaktion både med hinanden og med et professionelt husorkester.


I Rønne og Svaneke
Det fremgår af ansøgningen, at arrangementerne vil finde sted i Musikhuzet i Rønne og på Svanekegården i Svaneke.

Det samlede budget er på 55.500 kr. og der budgetteres med en entreindtægt på 5.000 kr. og tilskud fra Musikhuzet og Kulturskolen på i alt 19.195 kr., hvilket resulterer i et finansieringsbehov på det ansøgte beløb.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: .

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU