Svanekegaarden fortsætter med at præsentere store navne og får i starten af det nye år besøg af den internationalt kendte forfatter Peter Høegh og to andre kendte forfattere.
Det er Hanne-Vibeke Holst og Ida Jessen, der deltager i de såkaldte forfattermøder på kulturstedet.
Der er forfattermøde med Peter Høeg 8. februar. Han er blandt andet kendt for romanen ”Frøken Smillas fornemmelse for sne”. Bogen skaffede Høeg international berømmelse, og han rostes til skyerne for sin store fortælleevne, og sit sprog og har modtaget adskillige priser, blandt andet De Gyldne Laurbær i 1994.
Hans nyeste bog, ”Effekten af Susan” er udkommet i 2014. Peter Høeg er oversat og udgivet i mere end 30 lande.
Hanne-Vibeke Holst gæster Svanekegaarden 15. marts og Ida Jessen kommer 12. april.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.