Keramikfestivalen European Ceramic Context 2014 på Bornholm mangler fortsat at skaffe knap halvdelen af pengene til sit budget.
Keramikbiennalen, der afholdes i midten af september, har et samlet nettobudget på 1.990.000 kroner, hvoraf der er opnået støtte fra private fonde på 1.110.000 kr., oplyser Kunstrådet under Bornholms Regionskommune.
Det resterende ufinansierede beløb på 885.000 søges dækket gennem private nationale og internationale fonde samt offentlige midler. Herunder ansøgning til Bornholms Regionskommunes Vækstforum om støtte på 500.000 kr.
European Ceramic Context 2014 er et led i den bornholmske biennale for henholdsvis moderne europæisk glas og keramik, som afholdes for femte gang. Biennalen er et samarbejde mellem Kunstakademiets Designskole Bornholm, Bornholms Kunstmuseum og Grønbechs Gaard.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.