Kunstnere søger støtte

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 6-11-14 - 07:26

Kunstrådet under Bornholms Regionskommune er blevet bedt om at støtte en udstilling i Galleri Rasch i Rønne.

Det er Mette Hartung Kirkegaard, som sammen med tre øvrige kunstnere har søgt om 36.260 kroner til en gruppeudstilling i perioden fra 23.januar - 14. februar 2015.

Kunstnerne er opvokset på Bornholm og omfatter Mette Colberg, Tilde Lerche Engstrøm, Mette Hartung Kirkegaard og Ida Nissen. De to sidstnævnte var del af udendørs udstillingen Landskaber, som Kunstrådet bevilgede 15.300 kr. til i 2013.

Det samlede budget er på 36.260 kr. og omfatter udgifter til fragt af værker, rejseudgifter, materialer og produktionsomkostninger. Der indgår ikke entreindtægter, hvorfor der søges fondsmidler hos Bornholmernes Fond og Kunstrådet.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU