Den stjernespækkede film "Mamma Mia! The Movie" har Danmarkspremiere i Rønne Bio på fredag og vises måneden ud.
Meryl Streep står i spidsen for en stjernerække af anerkendte skuespillere, bl.a. Pierce Brosnan, Colin Firth, Stellan Skarsgård, Christina Baranski, Julie Walters, Amanda Seyfried og Dominic Cooper.
Den utroligt populære musical "Mamma Mia!" er blevet set af mere end 30 millioner mennesker over hele verden i over 160 byer og på otte sprog - og nu kommer den altså som film.
Populariteten skyldes ikke mindst supergruppen ABBAs tidløse sange.
Handlingen"Mamma Mia!" er historien om den selvstændige, enlige mor Donna, som ejer et lille hotel på en idyllisk, græsk ø og hendes livsglade datter, Sophie, som hun har opdraget alene og nu skal forsøge at give slip på.
Til Sophies bryllup har Donna inviteret to af sine ligefremme; Rosie og den rige og flere gange skilte Tanya fra hendes tidligere backingband "Donna and the Dynamos".
Men Sophie mangler en far, der kan føre hende op ad kirkegulvet, så hun har i al hemmelighed inviteret tre andre gæster, alle mænd fra Donnas fortid, tilbage til det Middelhavs paradis, de besøgte 20 år tidligere.
I løbet af 24 kaotiske og magiske timer vil ny kærlighed blomstre og gamle romancer blusse op igen på denne frodige ø af muligheder.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.