Der var pænt fremmøde, da Svanekegaarden torsdag aften lagde scene til en hyggelig koncert med Jens Søndergaard kvartet.
”Det var en blandet flok af herboende og turister, blandt de sidste en hel del udenlandske,” fortæller daglig lder af Svanekegaarden Mette Qvist.
Hun beskriver aftenens koncert som ”skøn sprød jazz leveret af en charmerende kvartet af dygtige musikere, hvis samspil ikke lod skjult at de har mange rigtig gode fælles musikalske oplevelser bagagen”.
![]()
Mod slutningen af første halvdel bød Jens Søndergaard sin gamle ven - den lune svanekebo og poet Peter Poulsen op på scenen, for at læse op af sine underfundige ord.
De to har tidligere fornøjet ”jazz og poesi”-elskere sammen, og det gjorde de også på Svanekegaarden – med masser af lune og kærlighed.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.