Teater på Gudhjem Museum
Gudhjem Museum lægger hus til en forestilling om kunstmaleren Anna Ancher. Arkivfoto

Teater på Gudhjem Museum

AF BJARNE HANSEN / Søndag 17-5-20 - 17:46

GUDHJEM - Gudhjem Museum lægger 26. september rum til en teaterforestilling om kunstmaleren Anna Ancher.


Forestillingen er arrangeret af Teaterforeningen Bornholm.

Handlingen i “Annas verden” foregår i Skagen, hvor kunstnerparret Anna og Michael Ancher bliver samlingspunktet for en af de mest produktive og succesfulde kunstnerkolonier i Danmark.

Anna Ancher har svært ved at forene den klassiske moder- og hustrurolle med et liv som boheme kunstner.

Særligt omverdenen har svært ved at forstå hendes valg og ikke mindst fravalg i bestræbelserne på at lykkes som kvindelig kunstner.

Beretningen om Anna Ancher er en musikalsk forestilling, instrueret af Jennifer Vedsted og med Julie Riis, Louise Skov og Pelle Nordhøj Kann på scenen.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU