LEDER - Når indvandring bliver debatteret, er fronterne ofte trukket hårdt op. Men historien minder os om, at mennesker, der søger et bedre liv, ikke er noget nyt. Tværtimod.

For godt 150 år siden kom titusindvis af svenskere til Danmark. Mange flygtede fra fattigdom, sult og håbløshed. De søgte arbejde, tryghed og en fremtid for deres familier. Præcis som mennesker gør i dag.

Bornholm var et af de steder, der tog imod allerflest.

De svenske indvandrere kom ikke for at leve af samfundet. De kom for at arbejde. De udførte ofte det hårdeste arbejde, og de var med til at holde hjulene i gang i en tid, hvor Danmark manglede arbejdskraft.


I dag betragter vi deres efterkommere som en naturlig del af Bornholm. Mange ved end ikke, at de har svenske rødder. Integration lykkedes, fordi mennesker fik mulighed for at arbejde, skabe et liv og blive en del af lokalsamfundet.

Det betyder ikke, at al indvandring er uproblematisk. Et samfund skal kunne stille krav. Der skal være styr på, hvem der kommer, og dem, der får lov til at blive, skal bidrage og respektere de spilleregler, som gælder her.

Men vi bør også passe på med at glemme historien.


Danmark – og Bornholm – er blevet rigere, stærkere og mere mangfoldigt, fordi mennesker udefra har bidraget med deres arbejdskraft, deres kultur og deres vilje til at skabe en ny tilværelse.

Den svenske indvandring er et godt eksempel på, at indvandring ikke kun er en udfordring. Når den bliver håndteret klogt, kan den også være en gevinst.


Måske er det den vigtigste lære af historien. Ikke at frygte mennesker, der kommer for at skabe sig et bedre liv – men at skabe de rammer, hvor de kan blive en styrke for det samfund, de bliver en del af.

For historien gentager sig. Bornholm mangler atter arbejdskraft - og manglen vokser i de kommende år.

Bjarne Hansen
Chefredaktør

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.