BornholmerFærgens sejlads på Sassnitz-ruten er ved at gå på hæld og indstilles for året den 2. november.
Da det således er ved at være sidste chance for at tage på ferie eller shoppingtur til Tyskland, så har BornholmerFærgen sammen med HanseDom SAS Radisson Blu i Stralsund arrangeret et tilbud på wellness- og familieophold på det tyske hotel med badeland og wellness inkluderet.
I HanseDom Stralsund venter oplevelser i det store badeland. Familiepakken indeholder tre overnatninger for to voksne og to børn (op til 17 år) fra torsdag den 10. til søndag den 13. oktober, to aftensmåltider samt fri adgang til badeland. Lige ved siden af hotellet ligger også Zoo Stralsund, der med 900 dyr og 150 arter bestemt er et besøg værd.
Prisen er fra 4.930 kr. for to voksne og to børn inklusiv færge Rønne-Sassnitz tur/retur i bil.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.