Nordbornholms Røgeri i Allinge har åbnet for sæsonen og det fejres med særlig rabat på restaurantens populære fiskebuffet.
Der er åbent hver dag mellem kl. 11:00 og 21:00 og det specielle forårstilbud på fiskebuffet lyder på 150 kr. i marts og april.
Røgeriet reklamerer med, at det er Bornholms største fiskebuffet.
Carsten Grønning og Jesper Jensen fejrede sidste år, at det var 10 år siden, de overtog Nordbornholms Røgeri og siden har udvidet i flere omgange.
Kendt for fine varerRøgeriets fiskeforretning er kendt for sine fine varer, og dets rødder er dybt forankret i det bornholmske, helt tilbage fra 1898.
Fra starten var det et traditionelt bornholmsk røgeri, som stort set kun lavede røgede sild til københavnerne.
I midten af 1960`erne blev røgeriet solgt af Fru Madsen til Arne Jacobsen, som udbyggede det lille røgeri ad flere omgange, sidst i 1976.
Arne Jacobsen solgte i 2002 røgeriet til Jesper Jensen og Carsten Grønning. Siden da har røgeriet været gennem flere om- og tilbygninger, så røgeriet i dag fremstår som en moderne virksomhed med respekt for det gamle.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.