Uden for var det vinter, men inde hos Simon’s på Lille Torv var der forårsfarver, da ni modeller bar de kendte kvalitetsmærker frem for publikum ved det traditionsrige modeshow.
Lederen af Simon’s dameafdeling Lene Nørregård var sædvanen tro en kompetent konferencier, som fortalte detaljerne om både tøjet og taskerne.
Der var som tidligere år solgt 160 billetter, og efter modeshowet var der vin og vand, og lidt mundgodt.
Der blev også blive trukket lod om mange fine gaver og gavekort.
”I næste uge bliver der fest i Simon’s, for vi har 130 års jubilæum. Der vil være kaffe på kanden og kager fra Asabageren - og en masse gode tilbud,” afslører Lene Nørregård.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.