Rønne er blandt de områder i Danmark, hvor det er lettest at få solgt sin villa, viser en opgørelse fra boligsiden Boliga.dk.
Boliga har undersøgt, hvor mange sælgere der er heldige og dygtige nok til at få skudt deres boliger af på under to uger, og tallene viser, at der har været størst succes med lynsalgene i Åbybro i Vendsyssel, hvor hver 34,5 procent af boligerne blev afsat inden to uger, men også i Aalborg SV og i Rønne har køberne været rappe i en ganske stor procentdel af handlerne.
I førstnævnte tilfælde er 32 procent af villaerne blevet solgt inden 14 dage, mens det for Rønnes vedkommende drejer sig om 23,1 procent af hushandlerne.
Landsgennemsnit ligger på 6,8 procent.
Statistikken er baseret på de boliger, som er registreret som solgte i perioden 1. juni 2012 - 1. december 2012 - og som har kunnet matches med et tidligere udbud af boligen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.