AAKIRKEBY - Dagene er blevet mærkbart længere, og nu er vejret ideelt til en tur i Almindingen eller Hammerknuden.

Erantis og vintergækker har efterhånden længe stået i blomst, og kigger du nærmere på havens buske og træer, ser du, at deres knopper begynder at røre på sig. Trækfuglene vender snart for alvor tilbage i større tal fra deres vinterkvarterer, og solsortene synger mere og mere. Pludselig en dag er der tocifrede temperaturer, og du får lyst til at lufte godt og grundigt ud i bilen og at rydde op i haven. Jo, det er ikke blot kalenderen men også vejret, lyset, dyrene og humøret som siger ”FORÅR”.

Naturen er fyldt med forårstegn, og de er lette at få øje på, hvis man kigger efter dem – også på en kølig martsdag. Prøv engang at kradse lidt op i skovbunden. I bøgeskoven vil skovbunden i løbet af april udvikle sig til at blive et smukt anemonetæppe, og når man roder lidt ned under de visne blade, er der godt med grønt på vej.

Anemoner, skovmærker, skovsyre… De vækster, der snart vil ændre vinterskoven radikalt, er parat til at folde sig helt ud, når forårsvejret virkelig viser sig fra sin milde side. Der er i øvrigt god grund til, at eksempelvis anemonerne er tidligt på spring i løvskoven. Når først bøgen springer ud i maj, kommer der så lidt lys til skovbunden, at mange planter får problemer med at klare sig. De har derfor travlt, for på bare et par måneder skal de nå at blomstre, sætte frø og samle næring i knolde, løg eller jordstængler.

Endnu er der en rum tid, til skovens træer er sprunget ud. De fleste bøgetræer er først i maj. Eg og ask springer ud senere.

Smukke forårslyde
Det lyder også af forår nu, og for hver dag, der går, synger fuglene mere og mere.

Solsortene begyndte allerede så småt at kvidre i februar, og her i marts går de nærmest helt amok. Solsortens fætter – den mere sky sangdrossel – kommer hjem fra sit vinterkvarter hen i slutningen af marts. Dens sang er en smule solsorteagtig, kraftig og med mange klare toner. Sangdroslen har et lyst bryst med sorte pletter og er nemt at spotte med kikkerten.

Sangdroslen og solsorten hører til droslerne. De egentlige sangere – små og som regel undselige fugle med spinkelt næb – lader vente på sig. Gransangeren, som ustandseligt synger sit ”tjip-tjap-tjip-tjip-tjap-tip-tjap-tjap”, ankommer som den første af sangerne, og de første høres i marts.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.