Svaneke gav inspiration til andre byer
Arkivfoto

Svaneke gav inspiration til andre byer

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 25-3-17 - 07:37

SVANEKE – De gamle flotte ejendomme i Svaneke har inspireret andre byer til også at indføre bevaringsplaner.

Det er således en af landets første større bevaringsplaner, der gælder for Danmarks mindste købstad, Svaneke. Arbejdet med planen startede ved stiftelsen af foreningen Svanekes Venner i 1944 og fortsatte i forbindelse med byens 400 års købstadsjubilæum i 1955, kan man læse i Bornholms Turistleksikon.

I 1963 besluttede byrådet at stadfæste en bevaringsdeklaration på over 400 ejendomme i Svaneke, og den endelige bevaringsplan blev godkendt og fik virkning fra 1969.

I 1975 fik Svaneke som påskønnelse for bevaringsarbejdet Europarådets guldmedalje. Siden er der udarbejdet bevaringsplaner i en række andre byer, ikke mindst for de gamle kvarterer i Rønne. De smukke bindingsværksejendomme fra 1700- og 1800-årene er små og store velbevarede huse i et stokværk.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Fredag 26-12-25 - 08:37
Dødsfald
DØDSFALD Lørdag 27-12-25 - 14:08
Dødsfald
DØDSFALD Tirsdag 30-12-25 - 12:59
Dødsfald
DØDSFALD Søndag 28-12-25 - 10:44
Dødsfald
DØDSFALD Søndag 28-12-25 - 17:19
Dødsfald

Flere nyheder

PÅ FORSIDEN NU