Din Tøjmand by Jan & Nalles ungdomsbutik Garagen på gågaden i Rønne fejrer et års fødselsdag, og får i eftermiddag besøg af de to TV-kendisser Ross og Manne.
”De skal lave lidt sjov i butikken i eftermiddag 13-17. De vil blandt andet skrive autografer og så har de medbragt en i de "kredse" kendt DJ Martin Lewis fra Loud N Proud,” fortæller indehaver Jan Bidstrup.
Ross og Manne fra Københavns vestegn har lavet deres eget tøjmærke, som hedder "ROSSMANNS DESTINY".
”Det forhandler vi naturligvis.
Vi giver 25 procent rabat på alle varer i Garagen hele dagen i dag. Og forventer et pænt "ryk ind", når Ross og Manne kommer på besøg,” siger Jan Bidstrup.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.