BORNHOLM – De fleste haveejere kender kampen mod ukrudtet. Man kan luge flittigt, men kort tid efter dukker nye planter op. Forklaringen er, at naturen gennem millioner af år har udviklet en række effektive måder at sprede frø på.

På Bornholm er mælkebøtten et af de mest synlige eksempler. De karakteristiske hvide frøstande fungerer som små faldskærme, og når vinden tager fat, kan frøene føres langt væk og slå rod nye steder. Også dueurt benytter samme metode med fine hår, der hjælper frøene gennem luften.

Andre planter satser på vinger. Ahornens frø snurrer som små propeller mod jorden, og en frisk vind kan føre dem langt fra modertræet.


Mange bornholmere har også oplevet at komme hjem fra en tur i skoven eller langs stierne med burrer eller snerrer hængende på bukser eller hundens pels. Her udnytter planterne dyr og mennesker som gratis transport, når frøene hægter sig fast og bliver båret videre.

Nogle arter anvender mere dramatiske metoder. Springbalsamin slynger sine frø flere meter væk, når de modne frøkapsler springer ved den mindste berøring.


Fugle spiller også en vigtig rolle. Når de spiser bær og frugter, kan frøene passere uskadt gennem fordøjelsen og ende langt fra moderplanten, hvor de kan spire under de rette forhold.

Naturens opfindsomhed er en af forklaringerne på, at planter hele tiden finder nye voksesteder – både i den bornholmske natur og i villahaverne.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.