Stenberg ApS har ansat Anna Gotha som designer.
Baggrunden er, at tegnestuen har en stigning i efterspørgslen efter blandt andet design- og indretningsløsninger.
Anna Gotha er uddannet master i industriel design fra Danmarks Designskole og bachelor fra Kunstakademiets Arkitektskole.
Anna Gotha skal bl.a. hjælpe kunderne med at skabe gode og kreative arbejdsmiljøer, disponering og indretning af lokaler, møblering og farvesætning af arbejdspladser, kontorfaciliteter, personalerum, kantiner og lounge-områder.
Derudover skal Anna Gotha også hjælpe med at 3-D visualisere de bygnings- og indretningsønsker kunderne har, så de kan få et realistisk billede af, hvordan det kommer til at se ud i virkeligheden.
Anna Gotha har tidligere udført lignende opgaver for bl.a. Nordea, Symbion Science Park, Dansk Erhverv, Martela, Tekniq og Radiometer.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.