AAKIRKEBY – En 18-årig mand fra Aakirkeby er ved Retten på Bornholm idømt 40 dages betinget fængsel for at have stjålet kontanter fra Netto i Aakirkeby.
Betingelsen for ikke at skulle afsone straffen er, at han ikke begår ny kriminalitet i en prøvetid på et år.
Han erklærede sig skyldig i, at han 7. september havde stjålet en pengepose med 3.400 kroner fra et pengeskab, og to dage senere 10.000 kr. på samme måde.
Den 18-årige var også sigtet for hærværk, idet han angiveligt 29. september skulle have kørt på knallert på Aakirkeby IFs baneanlæg på Grønningen, hvorved der skete skader på en fodboldbanes græs.
Dette blev han frifundet for.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.