TEJN – Bornholms Brandvæsen blev torsdag kl. 11:09 kaldt ud til et hus på Skovløkken i Tejn, hvor der kom kraftig røg fra skorstenen.
Indsatsleder Michael Grønbech-Dam fortæller, at der ikke skete skade på hverken bygning eller personer.
- Der var kraftig røgudvikling, og så kom der røg ud gennem skorstenen, fordi mørtlen havde sluppet stenene nogle steder. Så vi skulle blot ventilere huset, lyder det.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.