3.350 færre borgere i 2024

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 19-6-12 - 08:38

Den seneste befolkningsprognose for Bornholm viser, at der vil være 3.350 færre indbyggere på øen i 2024.

Det svarer til et fald i befolkningstallet på syv procent.

Befolkningsprognosen er udarbejdet for Bornholms Regionskommune, og sammenlignet med sidste års prognose viser den foreliggende befolkningsprognose nogenlunde samme tilbagegang i prognoseperioden.

Størst tilbagegang (20-28 pct.) forventes blandt børn og unge (3-17-årige) og deres forældre (de 30-49-årige). Omvendt forventes antallet af over 65-årige at stige kraftigt med ca. 2.760 personer, svarende til 33 pct.

Der er således tale om meget store aldersforskydninger i den bornholmske befolkning, hvor gennemsnitsalderen ventes at vokse fra de nuværende 45,4 år til 49,4 år i 2024.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU