To etablerede restauratører går sammen om frokoststed i Kælderen under Hotel Østersøen
De gamle stenvægge under Hotellet på havnen har i tidens løb været ramme om alskens aktiviteter - og nu kommer der igen frisk luft i de gamle rum, i hvert fald i sommerferien.
For her åbner "Kælderen" med dansk smørrebrød, Svanekes øl, bornholmsk snaps samt kaffe og kage på menuen.
Der vil være åbent alle dage kl. 12.00 til 17.00, fra 2. juli til og med 12. august, fortæller Jacob B. Turman til Tidende.
Turman fra Restaurant Pakhuset, og Jens Borup, Restaurant Bryghuset, går sammen om driften af stedet, der ejes af Claus Theilgaard.
Den første korte sæson bliver en prøve på et enkelt koncept:
"Vi sælger, til der ikke er mere smørrebrød på fadene. Herefter må folk nyde et glas koldt øl i de rustikke rammer", fortæller Jacob Turman.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.