En 36-årig mand fra Rønne er blevet sigtet for gennem flere år ulovligt at have dyrket cannabisplanter på sin bopæl.
Cannabis, eller hamp, har i mindst 2500 år været brugt som rusmiddel. Det er forbudt at dyrke hamp/hash i Danmark, med mindre man har en særlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.
Hash er ligeledes ulovligt at benytte, sælge og være i besiddelse af i Danmark.
Den 36-årige har ifølge Bornholms Politi i årene fra 2008 og 2014 været i besiddelse af 345 cannabisplanter, 128 stiklinger, 16 kg marihuana, 4,91 gram hash, 12,06 gram hashmix, 25 gram topskud fra skunk, 42,1 gram skunk og 160 gram marihuana.
Den 36-årige er også sigtet for at have overdraget en hampplante til en anden, efter at planten blev beslaglagt i Sydjylland.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.