47-årig far anklages for vold mod små sønner
Arkivfoto

47-årig far anklages for vold mod små sønner

Retten på Bornholm behandler sagen om gentagne episoder under samvær

AF BJARNE HANSEN / Fredag 22-8-25 - 07:43

ALLINGE – En 47-årig mand fra Nordbornholm er tiltalt for vold mod sine to sønner på 8 og 6 år. Sagen skal i den kommende uge behandles ved Retten på Bornholm.


Ifølge anklageskriftet skulle voldsepisoderne have fundet sted i perioden fra 21. februar til 4. maj i forbindelse med weekendsamvær.


Manden er anklaget for flere gange at have slået drengene med flad hånd på arme og lår. I et tilfælde skal han desuden have skubbet den ene søn ind i en bildør, så han slog hovedet.

Anklagemyndigheden kræver faderen idømt en frihedsstraf.






FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU