Anhænger med 109 grise væltede - 12 omkom
Arkivfoto: Leif Nielsen

Anhænger med 109 grise væltede - 12 omkom

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 9-12-15 - 06:53

Der kom onsdag kl. 05:13 melding om et færdselsuheld på en privat sidevej til Brandgårdsvejen ved Stenseby, hvor en grisetransport var væltet.

Bornholms Brandvæsen sendte flere køretøjer til stedet, da meldingen lød på, at er var fastklemte.

Det viste sig at være en trailer med 109 grise, som var skredet ud på en mark og havde lagt sig på siden.

Indsatsleder Henrik Madsen fortæller, at ingen personer kom noget til, men 12 grise omkom ved uheldet.

Vi er ved at flytte grise fra den væltede anhænger til en anden transport, siger indsatsleder Henrik Madsen, Bornholms Brandvæsen, kort før kl. 07:00.

Vagthavende ved Bornholms Politi Jan Clausen oplyser, at uheldet skete, da en traktor med anhænger kom for langt ud i vejsiden, og væltede om i grøften.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU