En 16-årig beruset dreng blev natten til søndag kørt ned, da han på knallert svingede ud foran en taxa på Åbyvej syd for Hasle.
Uheldet skete kl. 02:04, da drengen kørte i retning mod Rønne, og pludselig svingede til venstre for at køre ad Kirkebyvej mod Nyker.
Taxaen blev ført af en 44-årig mand, som ifølge vagtchefen ved Bornholms Politi ikke havde nogen mulighed for at undgå påkørslen.
Chaufføren nåede dog at bremse så meget ned, at den 16-årige ikke kom til skade ved påkørslen.
"En alkoholtest af den 16-årige viste, at han var beruset ud over det tilladte," siger vagtchefen.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.