Bo42 vil give tilskud til beboerhuse
Arkivfoto: Bo42

Bo42 vil give tilskud til beboerhuse

Økonomien er ikke bæredygtig uden fast støtte

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 17-12-25 - 10:27

RØNNE – Bo42 har på baggrund af en afgørelse fra Tilsynet om anvendelse og økonomi i fælleshusene drøftet og besluttet en ny model for driften af beboerhusene. Vurderingen var, at økonomien i beboerhusene ikke hang sammen, da lejeindtægterne ikke dækkede de løbende driftsudgifter. Hidtil var underskuddet blevet dækket af årlige bidrag fra boligafdelingerne.


Bestyrelsen har drøftet beboerhusenes betydning for sammenhængskraften i de almene boligafdelinger og besluttede enstemmigt, at Bo42 fra 1. januar 2027 yder et samlet driftstilskud på omkring 200.000 kr. til beboerhusene i Søndergården, Midgården og Højvangsparken. Tilskuddet svarer til 168 kr. pr. lejemålsenhed.


Samtidig har Bo42 drøftet og besluttet at omgøre en beslutning fra repræsentantskabsmødet i 2013, så driften af de tre beboerhuse igen føres tilbage til de respektive afdelinger.


Derudover har Bo42 besluttet, at der frem mod efteråret 2026 skal ses nærmere på udlejning, drift samt ordens- og udlejningsregler for beboerhusene. Eventuelle ændringer skal behandles på afdelingsmøderne, så nye regler kan træde i kraft fra 1. januar 2027.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU