Brand i sommerhus i Pedersker

AF Bjarne Hansen / Lørdag 24-4-10 - 10:03

Bornholms Brandvæsen blev lørdag kl. 09:56 alarmeret til en brand i et træsommerhus på Baunevej i Pedersker.

Vagtchefen ved Bornholms Politi oplyser, at branden har beskadiget en stor del af huset.

En mellembygning er stort set udbrændt, og der er omfattende røgskader.

Politiet mener, at branden er opstået, fordi tyske lejere forud for deres afrejse har brændeovnen og smidt asken i skraldespanden, der stod op af en af husets vægge.

"Tyskerne har forladt øen, men vi vil finde frem til dem, så de kan få en bøde for deres uforsigtighed," siger vagtchefen.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU