DMI: Skybrud på fredag

AF Bjarne Hansen / Mandag 11-8-08 - 15:18

Danmarks Meteorologiske Institut varsler, at der fredag kan ventes et regulært skybrud med 43 millimeter regn.

Varslingen fremgår af DMIs hjemmeside.

Indboforsikringen og villaforsikringen dækker, når der har været et voldsomt skybrud, og oversvømmelsen ikke skyldes tilstoppede kloakker.

Skybrud bliver vurderet i hvert enkelt tilfælde, men erfaringerne viser, at det typisk kræver 40-50 mm på et døgn eller omkring 1 mm i minuttet.

"Voldsomme skybrud kan ramme meget lokalt i et meget afgrænset område. Hvis man har haft oversvømmelse efter det kraftige regnvejr, skal man henvende sig til sit forsikringsselskab for at anmelde skaderne. Forsikringsselskabet vil herefter ud fra en konkret vurdering afgøre, om der har været skybrud i det område, hvor man bor," siger Christian Skødt, konsulent i Forsikringsoplysningen.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU