Erstatning til Falckredder

AF Bjarne Hansen / Mandag 5-10-09 - 12:50

En Falckredder på Bornholm er blevet tilkendt en erstatning på 180.000 kr., efter han blev bortvist fra Falck, oplyser 3F Bornholm.

Falckredderen blev bortvist 3. juli.

Ifølge formanden for 3F Bornholm, Gunnar Larsen, bestod hans brøde i, at han til et møde med ledelsen ville have en repræsentant for 3F med.

Det havde områdelederen ikke tid til at vente på, hvorefter Falckredderen kort tid efter blev bortvist, oplyser Gunnar Larsen.

3F kørte sagen for Falckredderen og på et mæglingsmøde i København, blev han tilkendt en godtgørelse på 180.000 kr.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU