Bornholms Brandvæsen blev mandag kl. 12:03 kaldt ud på grund af en alarm om en mulig brand i et hus i Laksegade i Rønne.
Vagthavende ved Bornholms Politi Jan Clausen oplyser, at der blev konstateret røg i forbindelse med optænding i en brændeovn.
Indsatsleder Kim Riis, Bornholms Brandvæsen, oplyser, at det var nogle forbipasserende, der slog alarm, da der kom temmelig meget røg op af skorstenen.
"Så det var bare nogle overvågne mennesker, der frygtede, at der var skorstensbrand," siger indsatslederen.
Brandvæsnet returnerede hurtigt til Falck-stationen i Rønne.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.