Hæder for bornholmsk mad

AF Bjarne Hansen / Torsdag 17-1-08 - 12:34

TV-kokken Claus Meyer får international hæder på den prestigefyldte madfestival Madridfusion i Spanien i næste uge.

Claus Meyer modtager den internationale kommunikationspris The Media Chef Award for sin formidling af moderne nordisk madkultur til verden gennem tv-programmerne "New Scandinavian Cooking", der under titlen "Smag på Danmark" sidste sommer blev vist i DR1.

I en af de syv udsendelser cyklede Claus Meyer rundt på Bornholm, stillede grillen op på klipperne og tilberedte en overraskende ret med sild og en pickles af grønne jordbær og sennepsfrø.

Verden over blev den vist for 100 millioner seere, og blandt de øvrige kokke, der står til belønning i det spanske, er den britiske tv-kok Jamie Oliver.


Steen Thomsen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU