Hospital opdager fejl

AF Bjarne Hansen / Onsdag 29-10-08 - 12:07

Bornholms Hospital har opdaget en fejl i statistikken over patienternes tilfredshed med hospitalet.

Da den tværregionale undersøgelse af patientoplevelser blev offentliggjort i maj 2008, viste resultaterne, at 47 procent af patienterne på Bornholms Hospital havde svaret, at de oplevede fejl i forbindelse med deres indlæggelse på hospitalet.

Fejl i skemaer
Men det har vist sig, at der var fejl i datamaterialet, fordi spørgeskemaerne var trykt forkert, så de ikke kunne scannes korrekt, da skemaerne kom retur fra patienterne, der havde besvaret skemaet.

20 pct. utilfredse
Efter fejlen blev opdaget, er alle statistiske analyser udført igen, og de rigtige resultater viser, at 20 pct. af patienterne har svaret, at de oplever fejl i forbindelse med indlæggelsen.

Bornholms Hospitals resultat ligger nu på linje med gennemsnittet for hospitalerne øst for Storebælt, som undersøgelsen omfatter.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU