Husk vinterdæk i Sverige

AF Bjarne Hansen / Fredag 22-11-13 - 07:41

BornholmerFærgen minder om, at bilister, der skal køre gennem Sverige, skal være opmærksom på de svenske regler omkring vinterdæk.

I perioden 1. december - 31. marts er det et krav, at biler i Sverige skal være udstyrede med vinterdæk, hvis der er is, sne, slud eller frost på vejbanen. Og hvis bilister bliver overrasket af sne eller frost med sommerdæk på bilen, er det forbudt at fortsætte.

Vinterdækkene skal desuden have et dækmønster på min. 3 mm, og det er det svenske politi, der afgør, om vejens beskaffenhed kræver vinterdæk.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU