Kvindelig butikstyv fik bøde på 26.000 kr.
Arkivfoto: Bjarne Hansen

Kvindelig butikstyv fik bøde på 26.000 kr.

Den 51-årige kvinde blev fundet skyldig i butikstyverier og kørsel i narkopåvirket tilstand

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 12-11-24 - 14:33

HASLE - Retten på Bornholm idømte en 51-årig kvinde fra Hasle en bøde på 26.000 kr. og frakendte hende kørekortet i tre år. Den høje bøde skyldtes en reststraf fra sidste år.


Dommen blev afsagt i forbindelse med anklager om butikstyverier og kørsel under påvirkning af stoffer.

Den 51-årige kvinde og en 34-årig medtiltalt var anklaget for at have begået to butikstyverier i fællesskab. Den første hændelse fandt sted den 10. marts i SuperBrugsen i Aakirkeby, hvor de stjal varer til en værdi af 403 kroner. Det andet tyveri skete den 10. september i Jem & Fix i Nexø, hvor de stjal et læghegn til en værdi af 799 kroner.


Ud over butikstyverierne var den 51-årige tiltalt for at have kørt en varebil under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer den 7. juni, hvor hun blev stoppet af politiet på Haslevej i Rønne.

Ved en efterfølgende ransagning af hendes bopæl fandt politiet 4,5 gram amfetamin til eget brug.

Den 34-årige kvindes sag forventes at blive afgjort på et senere tidspunkt.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Tirsdag 10-3-26 - 22:26 EU-krav om landstrøm gælder ikke Rønne Havn
NYHEDER 10.3.26 22:26

EU-krav om landstrøm gælder ikke Rønne Havn

NAVNE 10.3.26 16:48
NYHEDER 10.3.26 13:52

Lea Wermelin kritiserer gebyrer i statsskovene

Bakker op om Viking Atletik: Nye regler kan true store løbeevents på Bornholm
NYHEDER 10.3.26 10:03

Færdselsuheld i Aakirkeby

OPDATERET: En skraldebil og en personbil stødt sammen
NYHEDER 10.3.26 09:18

Nye gebyr kan ramme store løbeevents på Bornholm

Viking Atletik frygter merudgift på op mod 250.000 kr. på grund af nye gebyrer fra Naturstyrelsen – Almindingsløbet kan stoppe efter 2026
NYHEDER 10.3.26 08:45

Overskuddet faldt i Brændesgårdshaven

Den bornholmske forlystelsespark leverer mindre resultat end året før
DØDSFALD 10.3.26 08:15
NYHEDER 10.3.26 01:02

Bornholm blandt kommuner med flest skolelukninger

Otte folkeskoler lukket på Bornholm siden kommunalreformen