Godt 10 millioner kroner er på vej ned i kassen hos Bornholms Regionskommune.
Pengene er Bornholms andel af den fortjeneste, som ejerne henter hjem, fordi selskabet Kommuneforsikring er på vej til at blive solgt, oplyser P4 Bornholm.
Salget skal endelig godkendes på en ekstraordinær generalforsamling sidst i september, men ventes godkendt.
Regeringen og kommunerne er enige om, at indtægten fra salget ikke kommer til at påvirke statens bloktilskud.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.