RØNNE – Onsdag morgen blev der opdaget et nitrogenlæk fra en trailer ombord på færgen Hammershus, da den ankom til Rønne Havn.
Bornholms Brandvæsen sikrede traileren og begrænsede dampene, inden den blev transporteret videre på forsvarlig vis, oplyser Bornholms Politi.
Et mindre område på opmarchpladsen ved havnen blev midlertidigt afspærret.
Politiet efterforsker nu sagen som en mulig overtrædelse af sølovens regler for transport af farligt gods.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.