BORNHOLM – Når den nye ældrelov for borgere over 67 år træder i kraft, vil Bornholms Regionskommune ændre sin tilgang til hjemmehjælp og plejeindsatsen på øens plejecentre.
Et centralt element i den nye model er indførelsen af faste teams, hvor det fremover vil være de samme medarbejdere, der er tilknyttet den enkelte borger. Formålet er at øge trygheden og sikre mere kontinuitet i plejen.
– Berørte borgere vil i de kommende dage modtage et brev i e-Boks med information, oplyser sundheds- og omsorgschef Louise Juel Pedersen.
De faste teams ventes at blive indført fra efteråret, og er en del af Bornholms Regionskommunes forberedelse på at efterleve den nye lovgivning.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.