BORNHOLM – Bornholms Regionskommune fordeler i år 1.235.619 kroner i medlemstilskud til øens idræts-, kultur- og fritidsforeninger.
Tilskuddet beregnes på baggrund af antallet af aktivitetsmedlemmer under 25 år i 2025. Den nye opgørelse viser, at foreningerne tilsammen har registreret 9.394 børn og unge samt 210 handicappede medlemmer, der indgår i beregningen af tilskuddet. Den samlede kontingentmasse udgør godt 4,09 millioner kroner.
Medlemstilskuddet kommer en bred vifte af foreninger til gode – fra idrætsklubber og spejderkorps til musik-, film- og fritidsforeninger over hele Bornholm. Størrelsen af tilskuddet afhænger blandt andet af antallet af unge medlemmer og foreningernes kontingentindtægter.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.