RØNNE - Bornholmslinjen oplevede i juli måned et kæmpe trafikspring på færgefarterne til og fra Bornholm.
På det i alt 440 afgange var der 67.659 personbiler. I samme måned i fjor var det 60.463. Det er en fremgang på 11,9 procent.
Antallet af passagerer steg med 9,5 procent. Fra 272.259 i juli 2018 til 298.157 i juli i år. Det er en fremgang på 25.898.
Tallene stammer fra Bornholmslinjens trafiktal til Trafikstyrelsen.
120.000 flere passager i årRederiet har i årets første syv måneder transporteret over 120.000 flere passagerer end sidste år.
Antal passagerer er således steget med 14,2 procent. Der har i år været 981.217 passagerer mod 858.904 i samme periode i fjor. Det er et trafikspring på 122.313 passagerer.
Antallet af overførte personbiler er i perioden opgjort til 250.799 mod 210.773 i perioden i fjor. En fremgang på 19,0 procent.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.