Polsk dreng eftersøgt

AF Bjarne Hansen / Torsdag 7-8-08 - 22:53

En 12-årig, polsk dreng blev torsdag eftermiddag efterlyst, da han var forsvundet under en cykeltur ved Klemensker.

Vagtchefen ved Bornholms Politi oplyser, at drengen var sammen med andre polske cykelturister. Da gruppen delte sig i to, lagde ingen mærke til, at drengen var blevet væk.

Da drengens forsvinden blev opdaget kl. 17.30, blev poltiet alarmeret.

"Drengen blev heldigvis samlet op af en lokal bilist, som kørte ham til campingpladsen i Åkirkeby, hvor drengen kl. 20.40 blev genforenet med sin familie," siger vagtchefen.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU