En 18-årig mand, der er sigtet for et røveri i Hårlev på Sjælland, måtte torsdag flyves til Bornholm, fordi der ikke var arrestplads på Sjælland.
Den 18-årige er sammen med en mand på 21 år anholdt og sigtet for røveriet i Fakta i Hårlev den 4. november. Mændene, der begge er fra Store-Heddinge, blev efter et grundlovsforhør torsdag varetægtsfængslet til den 18. december.
"Da det var umuligt at finde plads i arresthuse på Sjælland, måtte to betjente fra Køge bruge værdifuld tid på en flyvetur med den 18-årge til Bornholm," oplyser Jan Lauritzen, kommunikationsmedarbejder, Midt- og Vestsjællands Politi.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.