BADMINTON - Den bornholmske topspiller Mathias Christiansen skifter klub.
Skiftet går fra Greve til VEB, Vendsyssel Elite Badminton i den danske badmintonliga. Hans tidligere makker, Christinna Pedersen kom ligeledes også fra VEB.
- Vi er super stolte over, at Mathias har valgt at skifte til VEB. Han er en klassespiller - både i mixed- og herredouble. Det er en spiller fra øverste hylde, som vi har meget store forventninger til, udtaler VEB's cheftræner, Allan Kolbro Nielsen, til VEBs hjemmeside.
- Det virker som om, at der er en god holdfølelse. Det handler ikke bare om at spille og tage hjem igen. Jeg kan også lide spillerne personligt på holdet og har desuden haft nogle gode snakke med Allan, siger Mathias Christiansen til VEB.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.