Dansk mester glæder sig til gensynet med Bornholm
Arkivfoto

Dansk mester glæder sig til gensynet med Bornholm

AF CARSTEN BUNDGAARD / Torsdag 24-12-15 - 09:31

Bornholm bliver næste år ene vært for Danmarks Mesterskabet for monteryttere, som rides lørdag den 17. september.

I år delte hovedstadsbanen Lunden og den bornholmske travbane værtskabet for DM i monte, de såkaldte ridetravløb med overvægt til Bornholm med flest løb i classementet.

I 2016 skal hele seiren afvikles på den 580 meter snore bane på Bornholm, og det er sød musik for dette års danske mester Christina Lindhardt fra Skive. Hun vandt samtlige seirens tre løb i Almindingen, og gav publikum en stor, sportslig oplevelse.

- Jeg er helt enig i beslutningen om at ride DM på Bornholm, fortæller Christina Lindhardt i dag den 24. december. For det første er der en stemning som er svær at finde på andre baner i landet.

- For det andet var der lagt et kæmpe arbejde i arrangementet, navnlig med at finde heste til os til løbene, fortsætter skibonitten. Samtidig er banen krævende, så man bliver virkelig udfordret.

- Og for det tredje elsker jeg at komme på Bornholm, så DM vil være en ”undskyldning” for at tage turen over søen, oplyser den danske mester.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU