TRAV - For kun anden gang i den bornholmske travbanen historie afvikles en løbsdag på banen med lutter professionelle, når Bornholms Brand Park til middag slår portene op.


Løbene kan kun gennemføres fordi en større flok udenbys navne stiller til start.

Profferne kører gratis i løbene. De får til gengæld 10 procent af indkørte præmiepenge.

Lunden træneren Ken Ecce er med ligesom sidst, og han håber på en bedre dagsløn i dag i forhold til første gang.

- Jeg indkørte 790 kroner i procenter men fik til gengæld en bøde på 750 kroner, så min løn for en 13 timers udflugt var på 40 kroner. Jeg håber på noget mere i dag, griner Ken Ecce.


Kuskene med en undtagelse kører tur retur i fælles biler.

2009 verdensmesteren Birger Jørgensen flyver til gengæld frem og tilbage, og får så til gengæld rejsen til og fra Aarhus afkortet betragtelig.

Det ni løbs store program indledes klokken 12:00.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU