En af Europas største golfturneringer for amatører, Bornholm Golf Open har allerede godt gang i tilmeldingerne for 2008.
Men i 2007 var antallet af deltagere for første gang nedadgående og det lykkedes ikke at få turneringen helt fyldt op med deltagere.
Der er i alt plads til 600 deltagere, hvoraf de ca. 100 er reserveret til lokale golfspillere.
Det er først til august 2008 at golfturneringen starter for 19. gang ,men på nuværende tidspunkt har 112 deltagere allerede meldt deres ankomst til øen for at spille om en samlet præmiesum på over 100.000,- kr.
Det er de bornholmske arrangører, golfklubberne på Bornholm, der bl.a. via sponsorer stiller præmierne på højkant, men som i runde tal også indbringer hver af klubberne ca. det samme beløb, til de evigt slunkne foreningskonti.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.