Den 19-årige, bornholmske cykelrytter Jesper Andreasen skal næste år køre for Team Pythonpro.com.
Jesper Andreasen har valgt at skrive under på en etårig kontrakt med det hold, som har haft ham under sine vinger de sidste to år.
"Der er dog bestemt tale om et skridt fremad, i og med at det denne gang er for holdets A-team jeg skal køre," siger Jesper Andreasen.
Han er i år avanceret fra elitens B-klasse til landets bedste række, A-klassen.
Storebror Christian Andreasen er i øjeblikket også i gang med at planlægge sin fremtid, men han har endnu ikke underskrevet en kontrakt, hvilket dog forventes at falde på plads indenfor de kommende dage.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.