Ingen havde sagt, det ville blive let for NB Bornholm at komme tilbage i Danmarksserien i fodbold efter nedrykningen fra 2. division.
Og det blev det heller ikke. NB Bornholm tabte søndag på hjemmebane med 1-2 til gæsterne fra B 1903.
Allerede inden der var spillet 1 minut bragte B 1903 sig lidt heldig foran med 0-1. Men det fik ikke NB Bornholm til at opgive og efter 14 minutter udlignende Heino Hansen på et straffespark.
Forarbejdet blev gjort af Claudi Espersen, der blev fældet i målfeltet.
Der skulle gå yderligere syv minutter, inden B. 1903 kom foran igen. På et stærkt indadskruende hjørne, endte bolden næsten på målstregen og skulle bare have en hård inderside for at bringe gæsterne på 1-2.
I anden halvleg kom NB Bornholm stærkt igen og satte mere damp på spillet. Det blev til et hav af chancer og et brændt straffespark af Heino Hansen allerede efter fire minutters spil.
Det blev en anden halvleg, hvor NB Bornholms mandskab sad på næsten alt spillet, men ikke formåede at få puttet bolden yderligere ind.
NB Bornholm havde generelt det meste af spillet kampen igennem og det var tydeligt, at holdet ikke mødte samme modstand som i 2. division, hvor spillerene var mere pressede. Der var mere plads til spil og til boldmæssig udfoldelse, men det er som bekendt, antallet af mål, der afgør en kamp.
Næste kamp for NB Bornholm er på udebane den 17. august mod BSF.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.