TRAV - Det blev helt som forventet en stor fredag for den bornholmske travsport på nationalbanen i Lunden i hovedstaden.
Fidusbamsen til Bjarke Haagensen. Den bornholmske fraflytter både ejer, træner og har opdrættet treårshoppen Cindy Tiger.
I sin kun anden start i livet kom første sejren, i hænderne på den svenske topkusk Jörgen Sjunnesson. Cindy Tiger vandt efter rygløb i 1.18,2/2020 meter snore til 7.500 kroner.
- Cindy Tiger har talent til at blive en heste til de store årgangsløb i Danmark, roste Jörgen Sjunnesson overfor Bornholm.nu,
Den mangeårige bornholmske opdrætter Willy Mogensen fik andenplads til opdrættet Solo. Var chanceløs overfor vinderen Vores Wozniacki, men klarede andenpladsen sikkert i 1.13,8/2000 meter auto til 3.750 kroner.
Endelig var der tredjeplads til den delvis bornholmsk ejede What a Babe. Hun var lige så fin som ved sejren sidst, men fik bare et brokløb i dag, siger hoppens træner Ken Ecce til Bornholm.nu.
På mandag klokken 14.00 trækker Lunden lod om to gange 1.000 kroner i præmier blandt ejerne af What a Babe. På Lundens facebook TV.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.