Kommunaldirektør Kenth Halfdan Ferning foreslår, at Lene Grønnings stilling som erhvervsambassadør nedlægges snarest muligt.
Stillingen indgik som en del af konstitueringsgrundlaget i den forrige kommunalbestyrelsesperiode.
I forbindelse med etableringen af Business Center Bornholm i august 2008 blev erhvervsambassadøren, via en låneaftale, direktør for Business Center Bornholm, men hvor referencen som erhvervsambassadør stadigvæk var forankret i kommunen via Regional Udvikling.
Som begrundelse for at nedlægge erhvervsambassadørfunktionen nævnes, at en række af opgaverne nu varetages i BCB regi og at alle de direkte erhvervskontakter og erhvervsservice yderligere blive samlet i Business Center Bornholm.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.